Nyheder fra Suzana Profeta December 2025

Kære kunstelskere,

Når året går på hæld, har jeg lyst til at sige TAK! Tak for at følge med,

for nysgerrighed, samtaler, besøg, beskeder og alle møderne undervejs. 2025 har været et år med mange udstillinger, mange indtryk og mange skridt fremad.

I løbet af året har jeg udstillet flere steder rundt omkring i Danmark, blandt andet i København, Hillerød, Dragør og Nykøbing Mors, og samtidig haft mulighed for at vise mine værker i udlandet, senest i Marseille i Frankrig. Det har været både inspirerende og givende at møde publikum i så forskellige rammer – og at mærke, hvordan værkerne lever videre, når de møder nye blikke.

Selvom Artmoney som platform ikke længere findes, fortsætter jeg med at skabe små originale værker i Artmoneys ånd. Det er vigtigt for mig, at original kunst ikke kun er for de få, men noget mange kan få med hjem og leve med i hverdage.

Galleri repræsentation

Jeg er meget glad for at kunne fortælle, at Galleri 2132 nu repræsenterer mig i Nordjylland med mine dyremalerier. Det betyder meget for mig at have et galleri i ryggen, som tror på både værkerne og den kunstneriske retning, jeg bevæger mig i.

Samarbejdet begyndte i november med fællesudstillingen Smagsprøver V. Galleriet er vinterlukket, men værkerne kan fortsat ses efter aftale på 40 44 02 44.

Indre Rum og Ydre Rum

Min hjemmeside er blevet organiseret på en ny måde og kan nu også læses på engelsk. Fokus er flyttet fra teknikker til temaer, og værkerne er delt op i Indre Rum og Ydre Rum.


Jeg stopper ikke med at male de ydre billeder – mine dyr – men vælger i stigende grad at fokusere på det indre og på bestillingsarbejder. Lige nu arbejder jeg på to bestillingsmalerier sideløbende med mine indre værker.

De indre billeder udspringer af flere års arbejde med min mentale sundhed og bearbejdningen af kompleks PTSD. Jeg er nået til et sted, hvor jeg kan se de svære oplevelser og mareridt i øjnene uden længere at blive slået omkuld af dem.
Nu føles det rigtigt at give dem form – at udtrykke dem frit, uden at lade mig begrænse af ét bestemt medie eller udtryk.

Måske kan værkerne give genklang hos andre, som har været igennem noget lignende – en følelse af ikke at stå alene, og måske endda et lille håb. Og indimellem også et smil over det groteske. Som i min kommende giraf-serie, der udspringer af de kommentarer, jeg ofte hørte på grund af min højde. At jeg måtte have drukket klatreplante-te for at være vokset så meget – som en klatreplante. En både latterlig og grotesk bemærkning, der blev gentaget igen og igen igennem hele min barndom, som jeg kan nu grine af.

Olie og akryl på lærred

Udstillinger fremover

I 2026 vil jeg kun deltage i få udstillinger, primært hos de gallerier der repræsenterer mig. Til gengæld inviterer jeg meget gerne indenfor i mit helt nye atelier på Ryumgårdvej 103, Kastrup (baghuset).

Alle er velkomne – kontakt mig endelig på mail info@profeta.dk, hvis du har lyst til at kigge forbi, så sørger jeg for kaffe eller te ☕️

Decemberkampagne

For at gøre plads til nye værker har jeg i december gang i en kampagne. Mine botaniske tryk sælges derfor lige nu til en usædvanlig lav pris:
fra 1.250 kr. til 750 kr. pr. stk., og ved køb af flere helt ned til 500 kr. pr. stk.
Trykkene er indrammet i en flot, minimalistisk stil i hvidt eller lyst træ.

Der vil også være mulighed for at gøre en god handel på mine små malerier, hvis man køber flere værker.

Julekugler 2025

Som noget nyt har jeg i år også malet glaskugler – kun 20 i alt, som kommer i elegant æske.

Flere er allerede solgt, og det bliver en lille tradition, jeg glæder mig til at gentage fremover.

Til sidst:

Rigtig glædelig jul og godt nytår. 🎄❤️🎄
Tak fordi du kigger med. Jeg håber, vi ses igen i det nye år.

De varmeste hilsner
Suzana

Skriv et svar

Kommentarer er bne for nyhedsbrevets lsere. Brug den adresse, du tilmeldte dig med.